I denne episode af Sensitive Stemmer er det podcastvært Nina Lerche der sætter sig i den varme stol.

I interviewet deler Nina sin egen historie, om hvordan hun efter at have lukket helt ned for kontakten til sig selv og sin krop, til sidst blev tvunget til at stoppe op, og genfinde sig selv. Nina vil beskriver sin rejse hjem. Hjem til sig selv.

Under interviewet kommer bl.a. vi ind på:
♥ Hvordan Nina i mange år, forsøgte at lukke ned for sin sensitivitet ved både at dulme og flygte fra sig selv – til at hun i dag ser sensitiviteten, som en følgesvend der konstant minder hende om vigtigheden i at passe på sig selv.
♥ Hvad Nina har gjort for at genskabe kontakten til kroppen og hjertet
♥ Hvordan mindfulness, selvomsorg og kontakten til hjertet er Ninas vej til at holde balancen.

Hvem er Nina?
Normalt er Nina vært på podcasten sammen med Camille, men i denne episoder, sætter Nina sig selv i den varme stol, og deler sin egen fortælling.

Udover at være vært på Sensitive Stemmers podcast, så er Nina mindfulnessmentor. Gennem mindfulness, meditation, stilhed, åndedræts- og energiøvelser, guider og støtter hun kvinder i at vende hjem og slutte fred med sig selv.

Ninas historie er ikke historien om en mirakelkur. Det er en historie om at lære at acceptere sig selv og livets op og nedture, finde balancen og passe på sig selv. Men først og fremmest så er det en historie om, at vi alle har mulighed for at finde ind til den indre ro, fred og glæden i livet.

 

Ninas afsluttende budskab til dig der lytter med er:

Du er præcis som du skal være. Og det har du altid været. De indre historier og tanker, som fortæller dig andet end det – det er bare historier og tanker. Men du er præcis som du skal være. Med sensitivitet og det hele. Det er ikke noget i vejen eller noget forkert med dig. Og med mig. Vi er som vi skal være.

 

Læs mere om Nina Lerche

Du kan følge Ninas arbejde her: FacebookInstagram og Hjemmeside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *